Teaserplakat til Psyko-dk

 
PSYKO-DK

Genre: Dokumentar
Instruktør: Jens Arentzen
Længde: 100 min.
År: 2007

Psyko-dk er en dokumentar-massakre på det danske velfærdssamfund. Filmen stiller spørgsmål ved prioriteringen af de ressourcer vi samfundsøkonomisk – i god mening – pumper i kriminalitetsbekæmpelse, sikkerheds- og vagtsamfundet.

Jens Arentzen overværer diskussioner i Folketinget, han taler med den bekymrede mor, og med nogle af de politikere, der går ind for mere politi og højere straf, og han kan sagtens følge deres argumenter. Arentzen er glad for skiftende regeringers initiativ for at komme kriminaliteten til livs og tager nu ud for at dokumentere succesens langsigtede virkning, sådan som den formodes at afspejle sig derude blandt de udstødte og svage.

Men han møder en helt anden virkelighed. En virkelighed hvor vi behandler dysfunktionalitet og sociale problemer som kriminalitet og hvor vi lever af vildledning, junk food og forbrugerfest. Vi accepterer ikke folk der tager kokain, men folk der drikker guldøl. Politiet anholder en narkoman, der sidder og junker på åben gade. Ved siden af sidder Karl Åge og knapper sin ottende guldøl op. Hvorfor bliver han ikke anholdt?

Filmen er opbygget i fire akter, med Arentzen selv som gennemgående ankerfigur der undersøger og leder efter sammenhænge.

Forventes færdig i efterår 2007


Stories Production Aps      |       Farvergade 27 L, 3. sal, 1463 København K      |      T: 33 79 20 39      |      E: