Klik nedenfor hvis du ønsker at downloade denne artikel.

Download (Højreklik og tryk på gem som)

Bemærk du skal have Adobe reader, for at kunne åbne og læse filen (hent programmet Her).

Ønskes yderligere artikler kan disse købes ved henvendelse til os på kontakt siden.
Turen Går Til... Det Kunne Man Da Ikke Vide..!

Da jeg første gang skulle ud og rejse - til Rom - læste jeg Politikens “Turen går til...”. Man ville sørme gerne være forberedt på alt det fremmede, man vil som ung gerne være rigtig.

Dér husker jeg at der stod at det ikke var vel-set at gå med korte bukser ind i Peterskirken eller Pantheon eller kirker og museer i det hele taget for den sags skyld, da italienernes forhold til det katolske og nationale var med en anden alvor end vi i min familie havde forhold til det kristne og det symbolske.

Det gjorde vi så - undlod shorts - og syntes at de amerikanske unge, der gik med korte bukser og kameraer og talte højt i Romernes helligdom, gjorde helligbrøde. Jeg blev faktisk flov over deres højtsnakken og syntes at se at de indhyllede gamle italienske kvinder ikke var glade for de bare Atlanta-lår dér, i deres kirke.

Hvorfor har Jyllands-Posten ikke læst Politikens “Turen går til...”. Mange ting ville have været anerledes nu, hvis de havde, og lært, at det ikke er så velset at gå med korte bukser ind i andres helligdomme. Men det gør de forhåbentlig nu, lidt forsinket, da de går sammen med udgiverens bladhus i København.

Man pisser på nogen fordi man vil udtrykke sin foragt. Man opfører sig venligt overfor mennesker man vil i dialog med. Det er stadig sån i kommunikation at det er modtagerne der bestemmer om en gave ér en gave.



 
Stories Production Aps      |       Sortedams Dosering 55, 2100 København Ø      |      T: 33 79 20 39      |      E: