Klik nedenfor hvis du ønsker at downloade denne artikel.

Download (Højreklik og tryk på gem som)

Bemærk du skal have Adobe reader, for at kunne åbne og læse filen (hent programmet Her).

Ønskes yderligere artikler kan disse købes ved henvendelse til os på kontakt siden.
Det var mig der stjal kondom-automaten!

I TV-serien MATADOR spillede jeg Maude Varnæs’ ældste søn: Ulrik i de sidste seks afsnit. Det var mig der stjal kondom-automaten og dét kom der en hel problemer ud af. Problemer som vi i dag heldigvis kan grine historisk distancerende over og grine over sikke dog en tid.

Men hvis det nu i dag var mig der havde røget ryge-heroinen og været på ecstasy i fars jacussi, så havde vi nok problemer igen for hvad man gør ved de forfærdelige unge, som vandaliserer og hærger helbreder for et godt ord. For det har nemlig ikke forandret sig så meget dét vi gør eller ikke gør - når vi møder dét uforståelige, dét afprøvende, det unge.

Hele TV-serien MATADOR er en opvisning i hvordan IKKE skaber selv-hvilende, handle-evnende unge tværtimod. Det er karakteristisk at forældre og myndigheder, i TV-serien farer op og sætter restriktioner og afviser sine egne børn ”indtil de er kommet sig!” Og det er tydeligt at se at dén politik kommer der ikke meget ud af. Andet en kranke skæbner.

Stakkels Daniel der afvises af hans egen far fordi han er bøsse, flygter til Frankrig med faderens skam overført til sig. Ulrik, der ikke må få en abort som hans egen far fik med bank-assistenten, men skulle tage sit ansvar som om nogen i dén familie ellers gjorde det. Og Ellen der ikke måtte få Ulrik fordi han var fra den forkerte familie. Fint far, så fik hun en anden og et andet liv hun blev gift med en nazist.

Gode råd er dyre.

Har verden ikke forandret sig? Joh, men vi har stadig lige haft en pave der var imod abort og prævention selv om een af det moderne menneskes største katastrofer KAN afhjælpes med netop prævention. Selv havde han parkinssons sygdom og vi må formode at HAN fik en behandling med medicin han ikke ville tillade andre at få.

Hykleriet er ikke stoppet efter Matador eller Metadon som unge kaldte serien et ikke fejlskudt eller ondt øgenavn men en præcis analyse af måden at tackle unge og øvrige "problemer" vi gir det en gang Metadon og så taler vi ikke mere om den ting. Det hjælper dog ikke, hverken Metadon eller at holde kæft. Tværtimod.

Lige meget hvor mange piller Maude fik under dynerne når livet var hende svært hjalp det hende ikke. Til gengæld hjalp det hende gevaldigt da hun kunne bevise at hun kunne gøre gavn og køre grissebil med Hr. Stein til Sverige. Dér startede Maude¹s opvågning fra andefjerene hun opdagede at hun kunne handle i verden at hun havde et værd.

Skaberne af Matador var ikke dumme de vidste hvad de ville fortælle og evnede selv at bruge medicinen. Da jeg blev kontaktet som 19-årig om jeg ville medvirke var det Erik Balling selv der ringede. Han roste mig rodede, forvirrede teenager og sagde at han syntes jeg var fin. Vi mødtes, han tog imod ved lågen på Nordisk Film, og dér fandt vi tøj til Ulrik, mens Balling sad på en skammel og brugte tid på MIG!?

Så meget tid havde hverken min far eller lærer aldrig brugt på mig eller hentet mig ved havelågen, men min far havde måske heller ikke selv lært af nogen far eller lærer hvordan man skaber selv-styrende mennesker ved at tiltro dem modsat af at mistro dem.

Man kan gå ind i en bus eller ned ad Strøget og tro at det er voldsforbrydere alle til hobe de unge der kommer imod een. Eller man kan tro at det er unge, søde, forvirrede retningssøgende der har brug for tillid, pejlemærker og ikke mindst pejle-markører midt i velfærds-verdenens valg.

Når en ung mand begynder at stjæle eller hans datter gør det, er det ikke langt ude og ind med det første swat-team. Så er det et udtryk for en mangel ofte fra dén man stjæler fra: Far! Den unge savner noget, fx bare at een spørger til een uden fordømmelse. Overhovedet hilser eller siger at man ser dejlig ud og det gør de da de unge - men får de det at vide?

Næh, en mobil-regning større end hele Tivolis og bestille Pizza og køre taxa dét kan de. Har vi lært dem andet?

At komme indenfor

Unge mennesker af i dag er ikke grundlæggende anderledes end andre tiders. De er enormt nysgerrige, frygtsomme og dumdristige måske for at forsøge at mane Bambi-nervøsiteten for om man er ok i jorden. Det er da ikke så svært at forstå. Hvad med at vi møder de unge med et spejl der fortæller dem hvor smukke Bambier de er og så bagefter tager et kig på privat-økonomien og al hashen.


Vi får de børn af det vi giver. Så lad vær og kom med, at de skal komme først og sidde ordentligt med bukserne oppe og maverne tildækkede. Tænk at naturen er så stærk at den igennem vores angst-opdragelse alligevel får de unge til at ville strutte med numsen. Det kan vi i ganske høj grad IKKE takke os selv for.


 
Stories Production Aps      |       Sortedams Dosering 55, 2100 København Ø      |      T: 33 79 20 39      |      E: