Frivillighedens pris
Der er noget fundamentalt galt i demokratiet når det har som hovedtese at "enkelt-individet skal have frihed til at vælge" - alt fra hvilken håndskrift de vil skrive med, hvilke valgfrie fag de vil medtage og om de vil være med i beboerdemokrati i opgangen, lære dansk som nydansker etc. Et menneske vil nemlig - med mindre det er noget så sjældent som over-menneske altid vælge dét der giver dem mindst mulig problemer, udfordring. Men vælge det der er hurtigst overstået og mindst skubber ved vanen, eller i en dybere forståelse ikke udsætter individet for "afsløring" af at det måske ikke er så god til grammatik (hvorfor latin måske fravælges), at det faktisk er i underskud hvorfor det skal skjules og man ikke påtager sig beboer råd opgaver hvor dette kan afsløres. Eller man fravælger fodbold, gymnastik, fordi man ikke vil afsløres i at man er for stor, "har noget med luftvejene".
Problemet er at det psykologisk set vil være en rigtig god ide at få afsløret at man "er for tyk", få så kunne det være at man kunne blive slankere. At man blev afsløret i "at man har noget med luftvejene", få da måske at få gjort noget ved det (eller at opdage at det mere handler om manglende kondi og angst for at trække vejret i bund - larme med vejret). At det vil være en rigtig god ide at andre opdager "at man måske ikke har det så godt eller er i tvivl her i livet" - fordi at andre måske også har det mærkeligt i moderniteten, midtvejs-årerne, eller efter en skilsmisse -og man da kan opdage "at man ikke er alene" - og det er livs-grundlæggende. "Der er liv!" Er svært at oversætte med en enlig gammel dame bag nedrullede gardiner. Men vi har i vores demokrati-model og frihed til den enkelte-filosofi noget dértil - at vi har fået frihed til at blive ensomme. Og vi skubbes ikke ud i rum hvor vi udsiger det. Hver i sær FÅR FORÆRET MULIGHEDERNE FOR at kunne skjule "hvordan man har det. Fravælge det provokerende. Fravælge "det forandrende" - Fået "ret til" at kunne fravælge livet...!
det er når landet rammes af en gærmangel at de enkelte privatmennesker pludselig taler sammen, ligesom når Pavarotti aflyser koncert ved Rosenborg. At man får snakket sammen, at man kastes ud i noget anderledes - ukendt - med andre. men dette er tilfældet og ikke menneske-kendskabs-grundtesen: at mennesket SKAL kastes ud i dét der tilsyneladende er dem i mod - for dér at møde livet - bevægeligheden - foranderligheden - og måske livsdueligheden, glæden.
I dramatikken ved man det. Veed at der kan være grundlæggende afstand mellem det en karakter siger at der er dets vilje (hvad de ønsker, hvordan de har det) og dét de egentlig har behov for eller hvordan de virkelig har det. Anthony Hopkins siger i "Resten af dagen": "Jeg har det fint og er ikke forelsket!" Men ER forelsket og har det forfærdeligt. Maude i Matador siger "at hun HAR noget med hovedpine og er syg og må sove" og det VISER sig at hun ikke har hovedpine og IKKE skal sove, men gå i konflikt med sin mand og sin familie og få FORANDRET noget, hvilket hun igennem 24 afsnit er HYLENDE bange for - men det hjælper det hun gør det - hun får det bedre - standser med sin infantile lillepige-stemme og bliver livsduelig. det er langt ude i hampen af ansvarsforflygtigelse når socialpædagoger, kommuner og amter siger "at man ikke kan gøre noget for klienter og patienter FØR DE SELV VIL!" INTET MENNESKE MED PROBLEMER, DE VÆRE sig store eller små vil nogensinde komme ind og erkende dem. Vil en alkoholiker - nej - det er jo privat - pinligt - hvad tænker de andre ikke. derfor holder vores frivillighedsmodel ikke. det er ansvarsforflygtigelse og total mangel på brug af viden der foreligger veldokumenteret.
Når en bullemisk kvinde i 19 år ikke selv har kunnet få sig til at erkende eller gøre noget ved problemet, hvordan skal hun så kunne få det gjort de næste 19? - Og kom ikke og sige: "at så må hun jo have det godt med det, med svamp mellem lårene og fedtbylder!" Vi skal blande os, intervenere, overfor vores børn, elever og borgere og ansatte. Frivillighedsvejen er det samme som at angsten får lov at vælge. At fikserings-mønstre får lov til at fortsætte. - Man standser ikke en alkoholiker, anorektisk dreng, et damp-barn eller stofmisbruger med en pjece...
